I en farvecirkel kaldes de 3 inderste farver, altså gul, blå og rød, for primærfarver eller grundfarver. Farverne der i denne model ligger som trekanter udfra primærfarverne kaldes for sekundærfarver. Sekundærfarverne bliver blandet af to af primærfarverne, og blander du alle 3 primærfarver bliver det til tertiære farver. Tertiære farver er jordfarver.
De farver der står overfor hinanden i farvecirklen kaldes komplementærfarver. For eksempel er lilla og gul komplementærfarver til hinanden, da de giver den størst mulige kontrast til hinanden.
Hvis man bruger nabofarver fra farvecirklen giver det i stedet for kontrast mere harmoni. For eksempel kan man vælge kun at bruge farverne i den venstre del af farvecirklen.
Kolde farver er de blå/grønne farver på venstre side af farvecirklen og varme farver er de rød/gule farver på højre side af cirklen.
Der er også noget der hedder akrome farver, hvilket er de sorte og hvide farver. Den sidste farve vi lærte om var pastelfarver. Man kan sige at, pastelfarver er en "blød" udgave af en hvilken som helst farve.
Vi fik også en opgave der gik ud på, at vi skulle vælge 2 farver, som vi så skulle male med. Vi kunne vælge mellem de 3 primærfarver og de 2 akrome farver. I vores maleri skulle der indgå en form for linje eller linjer. Jeg valgte farverne rød og hvid og havde egentlig først tænkt at jeg ville starte ude fra hjørnerne med en lys farve og så male det mørkere og mørkere jo tættere jeg kom på midten. Da jeg så kom til midten lavede jeg en fejl, jeg synes, at man ofte laver. Jeg fandt lige på noget mere, jeg kunne male . I dette tilfælde er jeg dog lidt i tvivl om, hvorvidt det er en fejl eller ej. På en måde synes jeg det er meget fint med det lyse i midten, men på den anden side burde jeg måske bare have stolt på min første ide. En anden ting, jeg først opdagede da jeg kom hjem og kiggede på billedet, jeg havde taget af mit maleri, er at udtrykket på en måde ser lidt firkantet ud, altså man får en fornemmelse af en firkant, hvor jeg først havde tænkt cirkel. Alt i alt vil jeg sige, at det blev et lidt blandet maleri i forhold til mine forventninger.
hej hvad hedder du
SvarSlet