MIDDELALDEREN OG DENS HISTORIEFORTÆLLINGER

Middelalderens malerier var flade i udtrykket og havde derfor ingen perspektiv og skygger. De havde lukkede farveflader ligesom tegneserier og viste altid noget symbolsk fremfor realistisk. Det var ikke så meget billedet i sig selv, der var fokus på, det var mere indholdet. Det var ofte religiøse fortællinger, der var en del af en større helhed så som en væg, en bogside, et tapet eller lignende. Det vigtigste i en historie var i midten og fyldte mest, man viste tingene fra den side de bedst kendetegnes. Bestemte personer blev vist med bestemte symboler og det var svært at se, om billederne foregik indenfor eller udenfor. Kunsten var ofte bestilt af kirker og det var religiøse motiver og himmel-helvede der var i fokus men det ændrede sig til at blive mere motiver med Maria og moderkærlighed i centrum. 

Bayeuxtapetet (1073-1083), broderet vægtæppe, 70 m, konger og kampe fra datiden

Ikonoklasme: håndhævelse af billedforbuddet, bevidst destruktion eller krænkelse af vigtige symbolske billeder eller ikoner.

Vi har lavet vores eget middelalderbillede hvor vi først skulle tegne en ramme opdelt i mindst 5 rum. Efter det hørte vi sangen Sorten Muld med Kirstin og historien om hende skulle vi så tegne ind i rammerne ligesom de ville have gjort i middelalderen, det kom til at se sådan ud:

Dette er sangen, som vi lavede tegningen ud fra.

Her har vi så min middelalderudgave af historien om Kirstin.

GULDALDEREN - HORISONTLINJE OG FARVEPERSPEKTIV

I 1820'erne gik man fra historiske malerier til landskabsmalerier, det var det, der senere kom til at hede Guldalderen. Landskabet blev lagt en dybere betydning og man prøvede at skildre bestemte følelser og sindsstemninger og ofte også naturens særlige ånd.
Da det ikke gik Danmark så godt viste man dens skønhed og positive sider frem. Lundbye var en af de mest centrale landskabsmalere, han malede poetisk naturalisme, som er det at male elementer fra forskellige stedet i naturen i samme maleri. Han malede dog også realistiske naturskildringer. Han er kendt for at male meget detaljerede gengivelser af naturen og det at have fokus på det som er typisk dansk natur. Lundbye malede især den sjællandske natur.

Farveperspektiv og horisontlinjer var også noget man gik en del op i i Guldalderen, her er et par eksempler:

H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889, 142 x 174, Fyns Kunstmuseum

I dette maleri af H.A. Brendekilde er horisontlinjen placeret rigtig højt, det gør, at det virker endnu mere tragisk og uoverskueligt for damen i maleriet. Det ser ud til at der er langt hjem og hun har altså en udslidt mand, der skal transporteres hele vejen marken, der ser meget stor ud. Farverne der er brugt til de to mennesker er ret mættede og den røde farve i damens trøje er en varm farve, disse farver trækker hen mod øjet og det gør at man mest fokuserer på de to mennesker, som også må siges at være "hovedpersonen" i maleriet. Den kolde farve i himlen og den disede farve der er brugt trækker væk fra øjet, derfor synes marken endnu længere og huset ser derfor ud til at være endnu længere væk.

C.D. Friedrich (1774-1840): Munk ved havet, 1808-1809, 110 x 171.5, Nationalgalleriet Berlin

I dette maleri af C.D. Friedrich er horisontlinjen placeret ret lavt, det gør at himlen virker enorm og at munken kommer til at se ud som om, at han er rigtig langt væk fra beskueren.