lørdag den 21. november 2015

ARoS


Det er en lang trappe, den går ligesom i forlængelse af fortovet. Det er som om fortovet og trappen sammen prøver at byde en velkommen allerede fra det øjeblik, man vælger at betræde fortovet og flytte sin krop hen mod den store bygning. Den store bygning ja, den er stor og firkantet og er ligesom til at få øje på og kende. Vinduerne giver et brud på det ellers store og en smule klodsede bygningsværk. Dens røde teglværk der giver den et nordisk look og den store cirkel i alle regnbuens farver på toppen, det er ikke en bygning, man sådan lige overser.


Når man så sætter fødderne indenfor døren, så er det første der møder en, et stort åbent rum, der hovedsageligt er hvidt. Man ser den store hvide trappe, der bare går rundt i en ring, væggene er buede og alt virker åbent, lyst og internationalt. Det var engang sådan, at intet viste tilskueren, hvilken vej man skulle gå, da man egentlig selv kunne bestemme rækkefølgen af, hvad man ville se. Nu er det blevet sådan, at der hænger skilte med at her kan du hænge din jakke, her kan du købe din billet og udenfor elevatoren kan du se, hvor du kommer hen, hvis du eksempelvis trykker på nummer tre, sådan har det ikke altid været. 


Engang i tidernes morgen, eller i hvert fald i 1858, var der nogle rige mennesker, der ville stable et kunstmuseum på benene. De ville give noget kultur og dannelse til de mere borgerlige. Ved at tage de kunstværker de selv havde i overskud og ellers få sendt nogle fra den kongelige samling i København, oprettede de, Aarhus Kunstmuseum. I den ene ende af bygningen var det der i dag er Moesgård Museum og i den anden ende havde de så deres samling. Selve det at gå på et museum var så nyt og uvant for borgerne, at det var en nødvendighed at have skilte med forbud mod at spytte på gulvet, være fuld og andre helt basale grundregler for et museum.


I 1968 flyttede Aarhus Kunstmuseum hen i nogle bygninger, der var bygget sammen med Århus Universitet. Dette var fordi, der ikke længere var plads nok til museet i den lille bygning, det startede i. Der var dog et problem med det nye sted, der var ikke plads til de største værker, da der var meget fokus på lyset, og de store værker ville skygge for nogle af vinduerne. Man indså hurtigt at stedet var for lille og at man blev nød til at flytte det igen.



I 2004 åbnede ARoS så i de 17.700 m2 store bygninger vi kender fra i dag. I 2011 kom den store cirkelformede ring i alle regnbuens farver så ovenpå selve bygningen. Your Rainbow Panorama har en diameter på 52 meter og er placeret 3,5 meter over bygningens tagflade. Man kan se ud over Århus fra glasgangen og de forskellige farver gør, at man får et forskelligt indtryk af byen. I de kolde farver virker udsynet lidt trist, hvor det virker gladere når man kommer over i de varme farver. I regnbuen oplever man selv kunsten på lidt nærmere hold og man bestemmer selv farven for ens kunst. Regnbuen symboliserer inden for kristendommen Guds pagt med Noah om at han aldrig vil sende en syndflod igen.



Boy er en 4,5 meter høj dreng skabt af Ron Mueck. Han er bestilt til ARoS og har aldrig været udstillet andre steder. Da man skulle placere ham, havde man kun to steder at vælge imellem, da man ikke ville have loft over hovedet på ham. Hvis man havde haft loft over hans hoved, mente man, at han ville komme til at se lukket og skræmt ud. Det ene sted man havde plads til ham var lige ved indgangen, men der ville man ikke have ham til at stå, fordi man havde en ide om, at han gerne måtte være en, man lige skulle nå at lede efter, selvom man kan tænke, at han da ikke kan være til at overse. Plads nummer to der var til Boy var nede i kælderen lige udenfor De 9 Rum. Her valgte man at stille ham. Boy er den her dreng, der sidder i hug kun iført et par shorts. Man har en følelse af, at han kigger på en og han virker faktisk meget levende på trods af, at han er 4,5 meter høj. 



De 9 rum er er et "Gallery in progress". De er reserveret til international lys-, video- og installationskunst. Grunden til at der er 9 rum, er den, at de refererer til Dantes Den Guddommelige Komedie, hvor der indgår en rejse gennem Helvedes 9 kredse i. Fra Helvede går opstigningen over Skærskildsbjerget til det guddommelige lys i Himmerige. Noget lignende skulle publikum gerne opleve, når de bevæger sig fra mørket i De 9 rum til det klare dagslys på ARoS tagterasse og helt op i Your Rainbow Panorama.



Et af de mest kendte værker i De 9 rum er Omgivelser. Det er lavet af Olafur Eliasson i 2007.Værket fremstår først som et tomt, hvidt rum, der slet ikke passer ind i det ellers mørke tema, der er altoverskyggende i kælderen. Der er bygget et sæt ekstra vægge 60-100 centimeter fra de bærende vægge, der er kighuller og døråbninger, som leder opmærksomheden væk fra det ellers tomme rum. Spejle placeret i gulv, luft og sider gør at beskuerens bevægelser bliver udført ud i det uendelige. 



Dette værk hedder Coucher de soleil à Étretat er fra 1883 og er desuden en del af Claude Monet's udstilling Lost in Translation, der var til udstilling på ARoS, da vi var der. 
Værket forestiller en klippe med en åbning gennem, klippen er placeret i noget der nok er at hav og bag klippen ligner det at solen er enten på vej ned eller på vej op. Maleriet består af nogle tertiære, brunlig farver og nogle sekundære, varme orange farver. Der indgår også nogle blålige og lilla farver. 
Jeg synes billedet virker en smule trist med den store klipper, som på en eller anden måde ser ensom ud, som den står der midt i det kolde hav.