onsdag den 23. marts 2016

BLUES - ARBEJDSPROCES

Den 03/04/2016
I dag har jeg fået klippet noget musik ind over min film. Først prøvede jeg med noget dramatisk musik, men jeg syntes det virkede forkert, da det var som om, filmen var lidt mere glad. Dog synes jeg selv, at den stadig er lidt spændingsfyldt, da man ikke ved hvad den vil blive til. Til sidst lykkedes det mig at finde noget musik der passer til stemningen. Ud over at klippe musikken ind over, så fik jeg også taget billederne til navnet på filmen og klippet dem ind i filmen.





Den 02/04/2016
I dag begyndte jeg på at klippe filmen sammen. Det var et lidt bøvlet projekt, men jeg kom faktisk forholdsvist langt. Jeg opdagede dog, at man ikke kan se det nederste af billedet 100 procent, når de kommer ind på moviemaker, men det var for sent at lave en masse om nu. Derudover klippede jeg også bogstaverne til navnet ud.





Den 30/03/2016
I dag har jeg fortsat mit arbejde med at tage alle billederne til stopmotion-filmen, og jeg blev faktisk færdig. I hvert fald blev jeg færdig med selve filmen, men jeg fik ikke lavet navnet på filmen. 


Her er nogle billeder fra filmen.



Den 27/03/2016
I dag begyndte jeg på at tage alle billederne til min stopmotion. Inden jeg tog billederne satte jeg en "ramme" op, så jeg vidste hvor jeg skulle holde felterne indenfor. Da jeg havde sat rammen op, begyndte jeg at tage billederne. Dette tog rigtig lang tid og jeg nåede derfor ikke at blive færdig. Jeg havde sat mit kamera oven på min vasketøjskurv, så jeg på den måde var sikker på, at billedet blev taget nogen lunde samme sted fra hver gang. Egentlig havde jeg jo nogle ideer fra den 02/03 til hvad billedet skulle danne sig om til, men jeg syntes ikke rigtigt, at jeg kunne få det til at fungere inde i mit hoved. Derfor besluttede jeg mig for, at det skulle være mere abstrakt og jeg vidste derfor ikke rigtig på forhånd hvad det skulle ende ud i. Jeg flyttede bare lidt rundt på felterne og dannede nogle former for mønstre.






Den 26/03/2016
I dag har jeg fået alle figurerne klippet ud i blåt. Det tog egentlig en del mere tid end jeg havde regnet med, men jeg synes egentlig det var det værd. Jeg synes det har givet et rigtigt godt resultat, at de blå farver er meget forskellige. Det ville de ikke have været, hvis jeg havde lavet det i karton, som egentlig var min første ide. Ud over alle de blå felter, så har jeg klippet det felt der var gult på det oprindelige billede ud i en rødlig farve. Det har jeg valgt for at blive ved med at have et felt, der skaber noget kontrast.


Sådan kom Sacre du printemps til at se ud i de blå farver.




Den 25/03/2016
I dag fik jeg printet Sacre du printemps ud, først i en ret lille udgave, men der besluttede jeg mig dog for, at den var for lille. Det ville simpelthen blive nogle alt for skrøbelige felter at rykke rundt med til stopmotion-filmen. Derefter printede jeg igen billedet ud, men denne gang i en mere passende størrelse. Derefter begyndte jeg at lave alle figurerne ud af reklamer, der var blå.



Øverst ses det første lille billede jeg havde printet ud,
nederst er det den endelige størrelse og nogle reklamer.





Den 23/03/2016:
I dag har jeg lavet min analyse færdig. Jeg har fået skrevet den ind på bloggen sammen med en beskrivelse af Else Alfelt og hendes liv.






Den 16/03/2016:
I dag fik jeg mine bøger fra biblioteket og dem læste jeg så igennem. Dette brugte jeg en del tid på, da jeg også tog noter af det vigtigste samtidig. Udover at læse i de to bøger besluttede jeg mig også for at bruge et andet billede end Bjærg-Øer. Jeg syntes der blev for mange små stykker ud af det billede, så i stedet valgte jeg et billede der hedder Sacre du printemps (Stravinsky). Dette billede er stadig af Else Alfelt, men består af nogle større flader end det andet gjorde. Til sidst fik jeg lige begyndt på at analysere billedet, men det var ikke meget jeg fik lavet på analysen.


Her ses de to bøger, jeg har brugt, samt et billede
af Else Alfelt og Sacre du printemps (Stravinsky).




Den 02/03/2016
I dag arbejdede jeg med at videreudvikle min ide, og ligesom finde ud af helt konkret hvordan værket skulle være. Jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i billedet Bjærg-Øer af Else Alfelt og fik den printet ud. Min ide var at lave en stopmotion film med ideen at et billede kan blive til mange andre billeder. Da jeg havde printet billedet ud klippede jeg den ud i alle de figurer den består af. Jeg fandt også informationer omkring Else og fik bestilt nogle bøger på biblioteket omkring hende.
Her kan fremgangsmåden for min klipning af formerne ses.





Ud over at få klippet hele billedet ud, har jeg også arbejdet på nogle ideer til hvad billedet skulle "omforme" sig til i løbet af stopmotionen. Da Else Alfelt var meget inspireret af naturen, er det det, jeg har ladet mig inspirere af til ideerne. Jeg har tænkt på at lave en rækkefølge der hed: original -> havet -> jorden -> månen -> det uendelige -> klippe  hurtigt mellem original, havet, jorden og månen flere gange.



Her er de ideer jeg fandt på den dag.



Den 24/02/2016
I dag arbejdede jeg med at finde ud af, hvad jeg ville lave som mit eksamensprojekt. Jeg havde blandt andet noget Michael Ancher, Jesper Just, Sven Dalsgaard og Picasso i tankerne, men til sidst endte jeg ud med at vælge Else Alfelt. Hele dagen gik egentlig bare med at søge efter ideer til hvad jeg kunne lave.


Dette er et udsnit af, hvad jeg fandt af inspiration.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar