BLUES - ARBEJDSPROCES

Den 03/04/2016
I dag har jeg fået klippet noget musik ind over min film. Først prøvede jeg med noget dramatisk musik, men jeg syntes det virkede forkert, da det var som om, filmen var lidt mere glad. Dog synes jeg selv, at den stadig er lidt spændingsfyldt, da man ikke ved hvad den vil blive til. Til sidst lykkedes det mig at finde noget musik der passer til stemningen. Ud over at klippe musikken ind over, så fik jeg også taget billederne til navnet på filmen og klippet dem ind i filmen.

Den 02/04/2016
I dag begyndte jeg på at klippe filmen sammen. Det var et lidt bøvlet projekt, men jeg kom faktisk forholdsvist langt. Jeg opdagede dog, at man ikke kan se det nederste af billedet 100 procent, når de kommer ind på moviemaker, men det var for sent at lave en masse om nu. Derudover klippede jeg også bogstaverne til navnet ud.

Den 30/03/2016
I dag har jeg fortsat mit arbejde med at tage alle billederne til stopmotion-filmen, og jeg blev faktisk færdig. I hvert fald blev jeg færdig med selve filmen, men jeg fik ikke lavet navnet på filmen. 

Her er nogle billeder fra filmen.

Den 27/03/2016
I dag begyndte jeg på at tage alle billederne til min stopmotion. Inden jeg tog billederne satte jeg en "ramme" op, så jeg vidste hvor jeg skulle holde felterne indenfor. Da jeg havde sat rammen op, begyndte jeg at tage billederne. Dette tog rigtig lang tid og jeg nåede derfor ikke at blive færdig. Jeg havde sat mit kamera oven på min vasketøjskurv, så jeg på den måde var sikker på, at billedet blev taget nogen lunde samme sted fra hver gang. Egentlig havde jeg jo nogle ideer fra den 02/03 til hvad billedet skulle danne sig om til, men jeg syntes ikke rigtigt, at jeg kunne få det til at fungere inde i mit hoved. Derfor besluttede jeg mig for, at det skulle være mere abstrakt og jeg vidste derfor ikke rigtig på forhånd hvad det skulle ende ud i. Jeg flyttede bare lidt rundt på felterne og dannede nogle former for mønstre.

Den 26/03/2016
I dag har jeg fået alle figurerne klippet ud i blåt. Det tog egentlig en del mere tid end jeg havde regnet med, men jeg synes egentlig det var det værd. Jeg synes det har givet et rigtigt godt resultat, at de blå farver er meget forskellige. Det ville de ikke have været, hvis jeg havde lavet det i karton, som egentlig var min første ide. Ud over alle de blå felter, så har jeg klippet det felt der var gult på det oprindelige billede ud i en rødlig farve. Det har jeg valgt for at blive ved med at have et felt, der skaber noget kontrast.

Sådan kom Sacre du printemps til at se ud i de blå farver.

Den 25/03/2016
I dag fik jeg printet Sacre du printemps ud, først i en ret lille udgave, men der besluttede jeg mig dog for, at den var for lille. Det ville simpelthen blive nogle alt for skrøbelige felter at rykke rundt med til stopmotion-filmen. Derefter printede jeg igen billedet ud, men denne gang i en mere passende størrelse. Derefter begyndte jeg at lave alle figurerne ud af reklamer, der var blå.

Øverst ses det første lille billede jeg havde printet ud,
nederst er det den endelige størrelse og nogle reklamer.

Den 23/03/2016:
I dag har jeg lavet min analyse færdig. Jeg har fået skrevet den ind på bloggen sammen med en beskrivelse af Else Alfelt og hendes liv.

Den 16/03/2016:
I dag fik jeg mine bøger fra biblioteket og dem læste jeg så igennem. Dette brugte jeg en del tid på, da jeg også tog noter af det vigtigste samtidig. Udover at læse i de to bøger besluttede jeg mig også for at bruge et andet billede end Bjærg-Øer. Jeg syntes der blev for mange små stykker ud af det billede, så i stedet valgte jeg et billede der hedder Sacre du printemps (Stravinsky). Dette billede er stadig af Else Alfelt, men består af nogle større flader end det andet gjorde. Til sidst fik jeg lige begyndt på at analysere billedet, men det var ikke meget jeg fik lavet på analysen.

Her ses de to bøger, jeg har brugt, samt et billede
af Else Alfelt og Sacre du printemps (Stravinsky).

Den 02/03/2016
I dag arbejdede jeg med at videreudvikle min ide, og ligesom finde ud af helt konkret hvordan værket skulle være. Jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i billedet Bjærg-Øer af Else Alfelt og fik den printet ud. Min ide var at lave en stopmotion film med ideen at et billede kan blive til mange andre billeder. Da jeg havde printet billedet ud klippede jeg den ud i alle de figurer den består af. Jeg fandt også informationer omkring Else og fik bestilt nogle bøger på biblioteket omkring hende.

Her kan fremgangsmåden for min klipning af formerne ses.

Ud over at få klippet hele billedet ud, har jeg også arbejdet på nogle ideer til hvad billedet skulle "omforme" sig til i løbet af stopmotionen. Da Else Alfelt var meget inspireret af naturen, er det det, jeg har ladet mig inspirere af til ideerne. Jeg har tænkt på at lave en rækkefølge der hed: original -> havet -> jorden -> månen -> det uendelige -> klippe  hurtigt mellem original, havet, jorden og månen flere gange.

Her er de ideer jeg fandt på den dag.

Den 24/02/2016
I dag arbejdede jeg med at finde ud af, hvad jeg ville lave som mit eksamensprojekt. Jeg havde blandt andet noget Michael Ancher, Jesper Just, Sven Dalsgaard og Picasso i tankerne, men til sidst endte jeg ud med at vælge Else Alfelt. Hele dagen gik egentlig bare med at søge efter ideer til hvad jeg kunne lave.

Dette er et udsnit af, hvad jeg fandt af inspiration.

BLUES - KUNSTER OG VÆRK

Else Alfelt - Sacre du printemps (Stravinsky)

Else Alfelt.

Elses fulde navn er Else Kirsten Tove Alfelt og hun var en dansk autodidakt kunstner, der var medlem af kunstnergruppen Cobra og født i 1910. Cobra bestod af kunstnere fra COpenhagen, BRuxelles og Amsterdam, og deres mål var at komme ud til folket. De var især inspireret af børnetegninger og primitiv kunst. 

Else holdt af, at male naturen og hun gjorde det på en facetteret måde. Det vil sige, at hun delte overfladen op i mindre flader og farvelagde dem. Der var aldrig noget direkte motiv, det var mere bare en association af et motiv, og disse associationer var aldrig fastlagt på forhånd, men opstod bare. Else rettede heller aldrig i hendes værker, men lod dem være som de blev. Hun var især inspireret af bjerge og brugte farven til at udtrykke stemningen med. På mange af hendes billeder indgår månen og/eller solen, og blå er en gennemgående farve i langt de fleste værker. Hun har selv sagt om sin måde at komme frem til et motiv: "Det er ikke tilstræbt. Jeg er undergivet min rytme."

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum i Herning.

Der blev i 1976 bygget et museum i Herning til ære for Else og hendes mand. Museet hedder Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum og består af mere end 6000 værker af de to kunstnere. Carl-Henning havde doneret flere tusinde af hans og Elses værker forud for etableringen af museet. Museet er desuden blåt, som det ses på billedet ovenover.

Elses fascination af jorden, vandet, bjergene og månen var stor, men også spiralmotivet betød noget for hende. Hun så det som et tegn på livets evige gentagelse - fødsel - liv - død - og så om igen og igen. Hun spejlede sig meget, både form- og tankemæssigt, i japansk kultur, der var en forening af kosmos og altet.

Da hun var 7-15 år boede Else på et børnehjem, og det var her hun begyndte at måle. Hun fik en malerkasse af hendes tante da hun var 12 og begyndte at male portrætter af børn og ansatte på børnehjemmet. Hun blev også meget inspireret af de hyppige besøg i en kirke, hvor hun studerede altertavlen. Else søgte ind på Kunstakademiet, men blev ikke optaget, da hun allerede kunne male. Det var heller ikke for lære at male, hun havde søgt ind, men for at få legater der kunne betale materialer. Da hun som følge af afslaget heller ikke kunne få legater solgte hun kopier af andres malerier og stod model på Kunstakademiet for at tjene penge. På grund af manglen på penge brugte Else tit handes lærreder igen og igen og på begge sider.

I starten var det meget de naturalistiske portrætter der optog Else, men med den abstrakte kunst fremtræden skiftede hun stil til spontan abstraktion. Det var op- og nedadgående linjer med tværgående, rytmiske cirkelslag, der inddelte værkerne i felter. De endte tit ud i spidser foroven og også de runde sole og måner er karakteristiske. Farverne holdt sig altid indenfor stregerne eller formerne. Hun tegnede først med blyant, malede så formerne og til sidst trak hun stregerne op med sort eller en anden kontrastfarve. Hun brugter især mørke og afdæmpede farver, men havde også akvareller med lysere og stærkere farver. 

Ud over Elses mange oliemalerier og akvareller, så har hun også lavet 3 store mosaikker. Hun var syg i flere år og fik angiveligt en række hjerneblødninger. Dette resulterede i at d. 8. august 1974 faldt hun om midt på gaden og døde dagen efter 63 år gammel. 

"Jeg er træt af - når man ser på mine billeder - man siger: se solnedgangen over bjærgtoppene - gletcherne - se dybderne ind over gletcherne! Farve og rytme er det jeg maler[...]" - Else Alfelt

Sacre du printemps (Stravinsky). 1939.
Olie på lærred, 95 x 68 cm. Esbjerg Kunstforenings Samling. 

Værkets navn er Sacre du printemps, hvilket betyder 'Forårsofret'. Dog er det ikke ligefrem forår, i hvert fald jeg, får associationer til, når man kigger på dette værk. Ikke ved første øjekast i hvert fald, men måske når man kigger lidt nærmere. Man kan til gengæld godt få fornemmelsen af en ofring, i hvert fald hvis man ved, at det er det, man skal kigge efter.

Der er hovedsageligt brugt primærfarver i værket. Her er blå en farve, der fylder meget. Dog indgår der også en lille smule gul, det giver en kontrast til den kolde blå farve. Det gule springer frem i øjnene på os, og det er det første man lægger mærke til ved værket. Selvom orange egentlig er komplementærfarven til blå, så kommer den gule til at virke sådan i stedet. Det kan skyldes, at der indgår så mange kolde farver i billedet. Den røde primærfarve er helt udeladt. Dette resulterer i, at der ligesom er mere harmoni i værket. Også de akrome farver, sort, hvid og grå, er brugt, samt nogle brunlige tertiære farver. 

Min fortolkning af værket er, at det blå symboliserer forårs-himlen. De grå farver symboliserer den grå vinterhimmel, vi er på vej væk fra. Det gule, der er malet på noget, jeg forestiller mig, er en bjergtop, er forårs-solen der rammer et bjerg. I midten øverst i værket, ser vi denne sol, den er dog malet brun. Jeg forestiller mig, at det er fordi, den skal symbolisere det jordnære og den trygge fornemmelse, der på en eller anden måde opstår, når det atter er forår. Dog er det lidt ironisk her, da der jo er tale om en ofring. Den anden cirkel, der er nederst i billedet, skal forestille ofret, tror jeg. Den blå farve kan symbolisere noget helligt. Dette går meget godt i spænd med, at der altid har været noget helligt forbundet med at ofre noget. Der er en ballet, der også har navnet Sacre du printemps. Denne ballet har musik komponeret af Igor Stravinskij, og jeg tror derfor, at Else har været inspireret af denne ballet, da hun malede værket. Det kan også være en mulighed, at hun har malet den til ære for Igor Stravinskij, da hun jo har valgt at have hans efternavn i parentes efter navnet på værket. 

Jeg vil dog sige, at hvis man ikke ved, at Sacre du printemps betyder forårsofret, så ville man nok ikke kunne gætte, at det er det, der foregår på værket. Det er altså ikke tydeligt, hvad fortællingen bag billedet er, men efter min mening er det heller ikke vigtigt i dette værk. Jeg mener, at det mere bare er en følelse man skal få af billedet, end at man skal vide hvilken præcis historie der ligger bag.

Selve værket består af en masse geometriske figurer. Især trekanter er brugt, men også en del firkanter og to cirkler indgår. Alle figurer er streget op med hvid, blå eller sort. Dette gør, at man får en klar fornemmelse af, at farverne ligesom hører til et sted. Der er heller ikke malet udenfor stregerne, hver farve bliver indenfor sin form. Trekanterne, især øverst i venstre side, skaber en form for uro i billedet, dette hænger godt sammen med selve ofrings-delen af navnet. Også den firkant med former indeni, der er malet nederst i venstre hjørne, giver noget uro til værket. Til gengæld giver det firkantede mønster, der nærmest er, i højre øverste hjørne, noget ro og harmoni til værket. 

Værket er efter min mening mest dynamisk, da de lidt diagonale linjer, giver en følelse af bevægelse. Asasymmetrien med de mange trekanter i venstre side og det overvejende antal af firkanter i højre side, gør også, at værket kommer til at virke dynamisk. Sidst men ikke mindst har den ubalance der er i billedet også en rolle i forhold til at billedet er dynamisk. Lige til højre for 'solen' øverst i billedet, er der en skrå streg fra øverst til nederst i værket. Denne streg deler billedet i to sider, og her er den højre side meget mere rolig og statisk end den venstre sider. Kompositionen er ikke så udfordrende på højre side, som den er på venstre side. Derfor mener jeg at der er en klar ubalance i billedet. Den meget rodede venstre side, der er meget dynamisk, kan symbolisere selve ofringen. Her sker der ligesom noget, det er hektisk og der er massere af bevægelse. Den rolige og lidt mere statiske højre side symboliserer så når ofret er dødt og der er harmoni mellem menneskene og deres gud. 

Firkanten der er streget op nederst i venstre hjørne er beskåret, så man lige præcis ikke kan se dens nederste hjørne. Man får lidt følelsen af, at der mangler noget. Det er som om, at man ikke ser hele historien og Else prøver at skjule noget for den der ser på værket. Firkanten virker til at være i forgrunden, mens de bjergagtige trekanter virker mere til at være i baggrunden. Hvis ikke Else havde streget denne firkant op, der ikke bare har dens egen farve ligesom alle andre figurer i værket, så ville det ikke have virket som om, at der var noget, der var tættere på og længere væk. Dog får den gule farve på den ene bjergtop det til at se ud som om, at bjergene ikke er så langt væk endda. Det er også som om, at farverne på en måde bliver lysere jo længere op øverst og derved bagud i billedet man kigger. Dette gælder især for den venstre side, hvor de tertiære farver hovedsageligt er i bunden, de mættede blå i midten og de mere disede blå er bagerst. 

GRIMHEDENS ÆSTETIK

Min monstermanual:

§1 Noget usymmetrisk

§2 Noget unaturligt

§3 Rådne og/eller spidse tænder

§4 Ofte uden hår på hovedet

§5 Ofte urealistiske, dybt siddende og mørke øjne

§6 Enten meget tynde eller meget muskuløse

§7 Huden er ofte rynket og bleg

§8 Ofte få farver

§9 Ofte lange og tynde fingre med spidse negle

Den uhyggelige dal:

Det fungerer sådan, at jo mere et monster eller en robot ligner et mennesker, jo mere uhyggelig virker den. Hvis en robot næsten er en klon af et menneske, men har få enkle ting, der gør den anderledes fra dette menneske, så vil det virke meget uhyggeligt. Det vil det fordi den er så realistisk men stadig ikke er helt "normal". Døde øjne eller kluntede bevægelser kan være ting der afslører, at robotten altså er en robot og ikke et menneske. Den uhyggelige dal er det sted hvor væsener der ligner mennesker, men ikke er mennesker, befinder sig. Dalen er det følelsesmæssige hul vi falder ned i, når vi møder noget uhyggeligt.