 |
| Antoni Gaudi (1852-1926) |
Da Antoni Gaudi blev født i 1852, var det den franske klassicisme, der havde indflydelse på Spanien. I løbet af hans liv ændrede dette sig til historicismen, for til sidst inden hans død at modernismen fik sit store gennembrud. Gaudi kom til Barcelona i 1869 og er aller mest kendt for La Sagrada Familia, der trods hans død i 1926, stadig bygges på.
 |
| La Sagrada Familia |
Det enorme byggeri er en kirke, og har været igang siden anden halvdel af 1800-tallet, men man forventer ikke at det nogensinde bliver færdigt. Da den originale arkitekt på byggeriet kom i uoverensstemmelser med foreningen, der stod for bygningsværket, overtog Gaudi i november 1883. Da var kun krypten færdig, så Gaudi lavede designet helt om, og her var hans store inspirationskilder især det gotiske, men han var også påvirket af jugendstilen samt det geometriske og naturformer. Han mente det ville tage cirka 200 år, så det var ikke nogen overraskelse, at kirken ikke var færdig, da han døde 43 år efter, at han havde overtaget byggeriet. Derfor havde han også efterladt sig papirer, udregninger og tegninger af, hvordan kirken skulle gøres færdig.
 |
| Casa Batllo |
Gaudi var en fan af geometri, men ikke bare den almindelige matematiske geometri, den var flottere udført i naturen, mente han. Han var af den opfattelse, at buen, der er mellem fingrene, når man spreder dem, er smukkere end matematiske spidsbuer og rundbuer. Han tegnede trælignende søjler, da han mente, at træer har en fuldendt struktur, der ikke kan kritiseres. Naturen inspirerede ham på alle mulige måder, det kunne være alt lige fra blomster til dyr til skelletter. Inspirationen af skelletter vil jeg mene, at man kan se i Casa Batllo. Det er især i 2. lag, jeg vil sige, at det kommer til syne. Det er som om, at de trælignende søjler giver en følelse af at stå og kigge ned på fx en mave, der er sprættet op, og de tyndere søjler er så skelettet nede i maven. Vinduerne er des uden, vil jeg mene, inspireret af jugendstilen og derudover også i nogle naturligt geometriske former.
 |
| Taget på Casa Batllo |
Gaudi så paraboloiden i naturen og var især vild med den hyperbelske paraboloide. Selvom den er svær og sjældent brugt i arkitekturen, så formåede han at gøre det. Jeg vil foreksempel mene, at taget på Casa Batllo er en lidt forsimplet udgave af den hyperbelske paraboloide.
 |
| Bølgebænken Python i Park Güell |
Gaudi brugte også helikoiden, og her vil jeg mene, at hans bølgebænk Python, der står i Park Güell, er et eksempel på dette. Selvom bænken ikke er opadgående, så synes jeg der er et eller andet over den, der virker ligesom helikoiden.
 |
| Model af La Sagrada Familia |
Antoni Gaudi videreudviklede de romanske rundbuer og gotiske spidsbuer, og de fleste af hans buer er formet over parabler. De blev ofte tegnet ved at han hang kæder og snor med forskellige vægte på op i kroge i loftet. Når han havde gjort det tegnede han dem. Da han skulle lave en model af La Sagrada Familia, hang han kroge i loftet, derefter bandt han snore i og bandt dem så sammen med knuder. Derefter dyppede han dem i gips, og vendte så modellen rundt, så det der før var tyngde ned ad nu var buer og spidser op ad.
 |
| Antoni Gaudi kort før hans død |
I sine sidste år trak Antoni Gaudi sig tilbage - måske som følge af en række dødsfald blandt familie og venner - og boede i La Sagrada Familias elfenbenstårn. Han brugte alle sine penge på byggeriet af kirken og ingen på sig selv. Derfor, da han den 7. juni 1926 blev kørt over af en sporvogn, så han fattig ud og endte på et fattighospital uden den nødvendige hjælp. Få dage efter døde han og blev begravet midt i den ufuldendte La Sagrada Familia.
