Nederst ses de to eksempler vi tegnede som forslag til, hvordan cirklen skulle indgå i vores portal. |
Som det fremgår af pilen, valgte vi cirklen til venstre, der er delt på midten. Derefter er der tegnet et stort vindue i venstre side, samt en dør i højre side, der er delt op i 5 pizza-ligende felter, der er vinduer i døren. Derefter tegnede vi en skitse af, hvordan vi nogenlunde forstillede os at portalen skulle være. Dette ses øverst på billedet nedenunder. Vi valgte at portalen udelukkende skulle bestå af cirklen, og at den derudover skulle gå op i en spids, sådan at den blev lidt himmelstræbende på trods af dens ellers lidt tunge nederste del. Symmetri var vigtigt for os, og derudover skulle den være harmonisk. I forhold til skalering valgte vi, at den skulle være 1:10.
Skitse af portal samt diverse noter og udregninger. |
Efter at have valgt skalering og havde en nogenlunde ide om hvordan den skulle se ud, så begyndte vi at finde nogle mål til portalen.
Vi valgte at selve cirklen, der skulle agere dør i portalen, i virkeligheden skulle have en højde og dermed diameter på 2,4 meter, det vil altså sige at den på vores tegning skulle have en diameter på 24 cm. Derudover valgte vi, at kanten og mellemrummet mellem vinduerne skulle være 8 cm i virkeligheden, altså 0,8 cm på vores tegning. Til sidst udregnede vi, hvor mange grader det inderste af hvert vindue og mellemrum skulle være, for at der var plads til 5 vinduer i alt. Det blev til 32 grader til vinduerne og 5 grader til mellemrummene. Sidst men ikke mindst brød vi cirklen med et kvadratisk dørhåndtag der skulle måle 5x5 cm i virkeligheden.
Den endelige plan over indgangen i portalen. |
Nu kunne vi så tegne den endelige portal, der kom til at se ud som vist på billedet nedenunder.
Sådan så den endeligt tegnede portal ud. |
Da vi havde tegnet døren som vi ville have den, begyndte vi at tegne nogle cirkler i forskellige størrelser oven på den. Der var ingen bestemt ide bag, bare at det skulle være symmetrisk. Da vi syntes den var færdig, diskuterede vi hvordan cirklerne foroven skulle være, og kom frem til at lave et vindue, der var magen til indgangspartiet nedenunder det. Derudover var vi ret enige om at nogle af cirklerne skulle være farvet glas, og vi valgte her nogle farver, der virkede harmoniske sammen. Til sidst lod vi nogle cirkler stå tilbage. Vi har valgt at selve rammen og de cirkler der stod tilbage skal være i råt og ubehandlet egetræ. Der skal derudover indgå både almindeligt vinduesglas og noget farvet glas.
I klassicismen var det enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning, der var i fokus. Det var meget bygningsværker, hvor man kunne mødes og være fælles omkring værdier, der blev bygget. Især var det skoler, biblioteker, teatre og museer, der skød op. Der var ingen overdådig udsmykning, men istedet klarhed, enkelhed, symmetri, ligevægt og harmoniske forhold mellem bygningens dele. Geometriske former som trekanter, cirkler og firkanter var de mest anvendte elementer. Udstrålingen skulle svare til de opgave, der skulle varetages eller foregå i bygningen.
Vores portal, vil jeg mene, indeholder enkelhed, rene former, lige linjer og en symmetrisk og harmonisk opbygning. Den indeholder kun cirkler, trekanter (i form af vinduernes opdeling) og en firkant (dørhåndtaget). Jeg vil mene at portalen især er egnet som indgangsparti til et teater, der er lidt farverigt, anderledes og "skævt".